Plast & Miljø
 

Al menneskelig aktivitet bruger af naturens ressourcer og påvirker miljøet. Sådan har det været fra civilisationernes begyndelse og sådan er det i stadigt højere grad, efterhånden som jordens befolkning vokser og vokser. Den store udfordring til vor tid er at tilrettelægge landbrug, industri, transport, boliger, sundhedsvæsen, fornøjelser - alt det, vi ønsker i tilværelsen - på en sådan måde, at miljøet ikke påvirkes ud over dets bæreevne. Derfor er det vigtigt, at alle ressourcer udnyttes bedst muligt, inden de ender som affald.

Produkter af plast er ligesom alle andre industriprodukter både en del af miljøbelastningen - og en del af løsningen. Plast byder på mange direkte fordele sammenlignet med andre materialer til en lang række opgaver. Men det er måske endnu vigtigere for miljøet, at plastmaterialerne også er forudsætningen for mange teknologiske fremskridt, der ellers ikke havde været mulige. Tænk blot
på udviklingen inden for den elektroniske industri, der i vid udstrækning forløber parallelt med udviklingen af plastmaterialerne. En computer ville ikke kunne fremstilles uden plast. Men plast skal fremstilles, bruges, genvindes og bortskaffes med omtanke, ligesom alle andre materialer.

Dette er en vigtig erkendelse som forudsætning for til stadighed at kunne forbedre miljøindsatsen. Plastindustrien i Danmark har formuleret sin egen miljøpolitik, der rummer dette, og virksomhederne arbejder målbevidst videre med brug af stadigt renere teknologi både for råvarer og for processer. Plastvirksomheder er også blandt de førende med systematisk miljø- og energistyring.

Plast sparer ressourcer
Kun knap 5 % af den vestlige verdens samlede olieforbrug går til fremstilling af plast. Herfra skal trækkes de meget væsentlige energi- og ressourcebesparelser, som opnås ved at anvende
produkter af plast: lettere biler og tog, lettere emballager, bedre isolering, mere holdbare rør osv.

Hvis man vil vurdere, om aktiviteter eller produkter er mere eller mindre belastende for miljøet, er det nødvendigt at vurdere helheden: Man skal betragte produkter over hele deres livscyklus og medtage såvel fordele som ulemper. Målet er naturligvis at vælge de rigtige materialer og metoder.

Det rigtige spørgsmål om plast er derfor; ville den totale belastning af miljøet blive større eller mindre, hvis man erstattede plast med andre materialer? I de fleste tilfælde er svaret, at det er en særdeles fornuftig anvendelse af olien at bruge den til plastprodukter. Når olie bruges til transport
eller opvarmning forbrændes den og giver bevægelsesenergi og varme – og forsvinder derved.

Når olien bruges til plast, gør den først god nytte på mangfoldige måder, før den til slut kan forbrændes og også give el eller varme. Transportmidlers energiforbrug er direkte afhængig af deres egenvægt, så der er store besparelser at hente ved at bruge lette, stærke plasttyper. F.eks. vil en bil, hvor 15 % er fremstillet af plast, spare omkring 5 % benzin.

Emballager af plast er oftest lettere end emballager af andre materialer og det sparer energi, når varer skal transporteres. En 1/4 liter sodavandsflaske af glas vejer 260 gram, mens en tilsvarende plastflaske vejer 30 gram. Byggeprodukter som rør og vinduer af plast har en endog meget lang holdbarhed og skal ikke udskiftes ret ofte, hvilket sparer mange ressourcer. Det har vist sig muligt at fremstille gangbroer af glasfiberarmeret polyester, som får en meget lavere egenvægt end stålbroer. Derved behøves et meget mindre betonfundament, hvilket igen sparer ressourcer. Hverken rør, vinduer eller gangbro kræver i øvrigt vedligeholdelse og også dette sparer ressourcer.

God isolering af køleskabe med opskummet plast er en forudsætning for lavenergi-køling. Og så videre og så videre. Hertil kommer, at det meste plast kan forbrændes med energiudnyttelse, når produkterne er udtjente. På den måde udnyttes omkring halvdelen af den forbrugte olieenergi endnu en gang. Termoplast er i øvrigt velegnet til materiale-genanvendelse og kan omsmeltes og bruges igen og igen, før det forbrændes.

Fra affald til nye plastprodukter
Alle produktionsprocesser i industrien skaber noget affald og alle produkter ender før eller siden som affald. Hvis de tekniske og økonomiske muligheder er til stede, er det den ideelle løsning på affaldsproblemet at etablere retursystemer eller at genanvende materialet til nye produkter.
Kan man løse problemerne ved indsamling og sortering, bliver affaldet et værdifuldt materiale.

I en plastvirksomhed opstår f.eks. affald, når produkterne skal skæres til, ved fejl eller i forbindelse med opstart og slukning af maskinerne. Det meste af dette affald kan smeltes om og genanvendes i virksomhedens egen produktion til nye produkter.

I en lang række erhverv, hvor der bruges plastprodukter (afdækningsfolie i landbruget, krympefolier i detailhandelen  osv.), opstår også plastaffald. Meget af dette affald kan også genanvendes - dog kun til produkter, hvor der ikke kræves råmaterialer af højeste kvalitet og ikke til fødevare emballager. Typisk bliver denne regenererede plast anvendt til affaldssække, tæpperør, kompostbeholdere og vejpæle.

Plastfolien bliver efter endt brug (fx som beskyttelse af varer) til affald. Affaldet indsamles af en vognmand. Plastaffaldet er blevet returmateriale. Returmaterialet ankommer til virksomheden, som skal genanvende materialerne. Det lagres og der foretages en første grov inddeling efter kvalitet. Returmaterialet sorteres og alle urenheder (kapsler,metaltråde, papir m.v.) fjernes.

Materialerne tilføres regenereringsanlægget. Returmaterialerne vaskes, tørres og findeles i det avancerede anlæg. Materialet kan nu fyldes på de særlige ekstrudere, som skal omsmelte det til ”nyt” plastgranulat. Hele anlægget er styret af microprocessorer. Granulatet emballeres og er klar til at blive anvendt som ny råvare i plastindustrien, fx til fremstilling af affaldssække.

Plasten i øl- og sodavandskasser bliver i Danmark anvendt igen og igen til nye kasser. Kasserne bliver først brugt mange gange, idet den pant, der betales for kasserne, hjælper til med at indsamlingen bliver meget effektiv. Når kasserne bliver beskadiget, bliver de knust, omsmeltet og sprøjtestøbt til nye kasser.

Sodavandsflasker af A-PET bliver også brugt mange gange og når de kasseres hakkes de i stykker, omsmeltes ved en styret proces og anvendes til ny fødevare emballage R-PET eller spindes til tråd, som anvendes til fleece-tøj. Der går ca. 25 flasker til en sweater.

I Europa er nyttiggørelsen af plastaffald ved genanvendelse og energifremstilling nu over 50 pct. Danmark ligger helt i front med over 95 pct. Men mange lande i Europa haler godt ind på os i førerfeltet. Det fremgår af et helt nyt studie udført for den europæiske plastindustri.

Halvdelen af al affaldsplast ender med at blive genanvendt eller udnyttet til at fremstille energi. I gennemsnit blev 19.7 pct. genanvendt til nye produkter, mens 30,3 pct. blev brugt til at tilfredsstille vores energibehov.
Forårsaget af fortsat stigende råvarepriser på nye plastmaterialer, forbedrede indsamlingssystemer og sorteringsteknologi samt høj efterspørgsel, steg mekanisk genanvendelse kraftigt i 2006 med 18 pct. Sammenlignet med et normalt år, var stigningen nærved fordoblet. De plastprodukter, som især er blevet materialegenanvendt i stigende grad, er plastflasker og folier, men også produkter som vinduesprofiler oplevede en stor stigning. Kapacitet for closed loop genanvendelse dukker nu også op i en del lande.

I Danmark når vi vores gode resultater i nyttiggørelse af plastaffald via vores veludviklede investeringer i el - produktion og fjernvarme fra affald. Den velfungerende affaldssektor indebærer sammen vores genbrugssystem for plastflasker til sodavand, at vores andel af genanvendt plastaffald er forholdsvis lavere end den er i de øvrige lande i det europæiske førerfelt.

Plast til forbrænding
Affaldsmængden pr. dansker er hvert år 2.000 kg - svarende til 11 millioner tons for hele landet. Størstedelen er affald fra fabrikker og bygningsaffald. Af den samlede affaldsmængde udgør
plast dog kun ca. 5%. Som alternativ til genanvendelse kan energien i plastprodukter udnyttes
via et forbrændingsanlæg, og det er den bedste fremgangsmåde for husholdningsaffald. For få år siden blev 22% af plastaffaldet i Vesteuropa genanvendt. 7% blev materiale-genanvendt til ny plast, og 15% blev energi-genanvendt i forbrændingsanlæg. Resten blev deponeret på en losseplads.

Tallene ser som tidligere nævnt helt anderledes ud i Danmark takket være vore mange forbrændingsanlæg, der laver fjernvarme og en del af dem også elektricitet. Næsten al husholdningsaffaldet forbrændes, inklusive plastaffaldet. Plastaffaldet er nyttigt, når det brændes. Plast er “lånt” olie eller naturgas og øger temperaturen i forbrændingsovnene.

En passende mængde plast giver en mere ren  forbrænding af det øvrige affald. Et ton plastaffald har omtrent samme brændværdi som et ton fyringsolie. De fleste plastmaterialer kan brændes uden andre miljømæssige gener end afbrænding af naturgas.

Forbrænding af det mest almindelige plast materiale, udvikler kun H2O  (vand) og CO2 (kuldioxid), stoffer som indgår naturligt i naturens kredsløb.