Termoplast
 

Termoplast
Navnet termoplast skyldes, at disse materialer bliver plastiske - smelter - når de tilføres varme og ved afkøling igen bliver faste – ligesom stearin – en proces der kan gentages mange gange. Denne egenskab udnyttes i forarbejdningen, hvor materialerne opvarmes, formes og afkøles.Tilsvarende kan affald og gamle produkter smeltes og genanvendes.

I termoplast ligger makromolekylerne mere eller mindre sammenfiltret mellem hinanden. De holdes sammen af denne filtring og af relativt svage bindingskræfter mellem atomer i ét molekyle og naboatomer i et andet molekyle. Antal og styrke af disse bindinger sammenholdt med de enkelte makromolekylers længde er medbestemmende for materialets fysiske og kemiske egenskaber. Ved træk og tryk og varme er bindingerne ikke stærkere, end at molekylekæderne kan glide mellem hinanden, dvs. at materialet smelter. Overgangen fra fast til flydende form sker oftest over et bredt temperaturområde og ingen termoplast har et veldefineret omdannelses-, smelte- eller kogepunkt.

Når de kædeformede og vilkårligt forgrenede makromolekyler ligger fuldstændigt uordnede mellem hinanden - som filt eller en tot vat – betegnes materialet som amorft (uden form).

Amorfe plastmaterialer ( A-PET) er glasagtige og transparente.

Den delvis krystallinske plast er uklar (mælket), men samtidig mere varmebestandig end amorf plast. F.eks. C-PET.

Ekstrudering:
Ekstrudering er en kontinuerlig produktionsproces til fremstilling af eksempelvis rør, tagrender, slanger, profiler og folier.
En ekstruder transporterer og smelter plastmaterialet på samme måde som en sprøjtestøbemaskine. Den afgørende forskel er det afsluttende værktøj. I stedet for at sprøjtes ind i en lukket form presses den blødgjorte plastmasse igennem en dyse og bliver til en ”endeløs plast folie”.

Dysen bestemmer emnets form og vægtykkelse. Emnet køles umiddelbart efter dysen, enten ved luft eller ved at trækkes gennem et kar med vand. Det er muligt at fremstille alt fra helt enkle rør og stænger til meget komplicerede vinduesprofiler. Processen giver mulighed for fremstilling af meget store emner, f.eks. rør med en ydre diameter på op til 150 cm. Ekstruderingsprocessen er ofte fuldt automatiseret med løbende dimensionskontrol.

Termoformning:
En plastplade blødgøres ved opvarmning, hvorefter den formes ved hjælp af trykluft eller vakuum. Dyre aluminiumsforme er ikke nødvendige til denne metode, hvorfor den ofte anvendes til mindre serier.
Til massefremstilling af emballager anvendes normalt komplicerede termoformværktøjer.

Plastemballage til alle formål
Emballage er et af de områder, hvor der bruges meget plast. Hovedformålet med at emballere en vare er at beskytte den og for fødevarer desuden at forlænge holdbarheden. Mange varer skal transporteres over store afstande og det stiller krav om slidstyrke, let håndtering og lav vægt.
Den lave vægt er også en fordel, når forbrugeren bærer varen hjem. Et yoghurtbæger af plast vejer kun 3,5 gram, medens et tilsvarende glasbæger ville veje 125 gram.

Plastemballage nedsætter desuden støjniveauet under pakkeprocessen og medvirker dermed til et bedre arbejdsmiljø. I supermarkedet kan vi både se og røre ved varerne.  Plastemballage muliggør hygiejnisk opbevaring og transport af varerne.

Men plastemballagen har også andre fordele. Den er tæt, hvilket sikrer længere holdbarhed for en række produkter. Dermed undgår man spild af fordærvede fødevarer. I Danmark har vi bragt spild af fødevarer ned til et minimum, mens op mod halvdelen af næringsindholdet går til spilde i u-lande, før varen når frem til forbrugeren.

I fremtiden vil vi se så tætte emballager, at det ofte vil være overflødigt at nedkøle maden. Det vil spare energi og vil være en stor gevinst i lande med meget varmt klima og mangel på kølefaciliteter.

Selv om vi bruger mere og mere emballage, falder emballagemængden – målt efter vægt. Det skyldes, at ikke mindst plastemballager er blevet lettere.
Et lille yoghurtbæger, der for 20 år siden vejede 6,5 gram, vejer i dag kun 3,5 gram. Mens 1000 bæreposer tidligere vejede 47 kg, vejer de i dag 32 kg.

Emballagen er også en forudsætning for de mange færdigretter, som kan sættes lige i mikroovnen.
I dag tåler flere plastemballager tillige så høje varmegrader, at de kan sættes ind i en almindelig ovn, f.eks. C-PET fødevare emballage.

Endvidere kan man trykke informationer direkte på plastemballagen, f.eks. oplysninger om fødevarers indhold og holdbarhed. Det sparer papiretiketter. Desuden kan låg til bøtter og bægre af plast tages af og sættes på utallige gange. Mange produkter bliver flot  præsenteret i plastemballagen, der kan strækkes, formes og farves efter behov.

Emballage er blevet en del af vores livstil. Tænk blot på bæreposer der kan være enkle og tynde eller kunstneriske og af meget høj kvalitet.

Til hospitalsudstyr, hvor der stilles store krav til hygiejne, holdbarhed, korrosionsbestandighed og lav vægt, er plastemballager meget udbredt. Ud over den større hygiejne anvendes plast bl.a. af sikkerhedshensyn i laboratorier, hvor emballagen ikke må gå i stykker, så indholdet slipper ud.

Plastemballager fremstilles af mange plasttyper,men de mest anvendte er polyethylen, polypropylen, polystyren (PS og HIPS) og polyester (A-PET og C-PET). Det samlede emballageforbrug i Danmark var i 2008 på 900.000 tons. Det svarer til 162 kg. for hver dansker. Heraf er knap 18 % eller ca. 29 kg af plast.