Reach
REACH - Rådets forordning (EF) 1907/2006 af 18. december 2006.
Vi har undersøgt, hvordan REACH påvirker SKY-LIGHT’s processer og produkter.
SKY-LIGHT vurderer, at vi også i fremtiden kan levere de produkter, som kendes og efterspørges af vores kunder.
-
SKY-LIGHT anvender polymerer, som er undtaget registrerings- og evalueringspligten. Vi har preregistreret alle monomere som findes i SKY-LIGHT’s produkter.
-
Stoffer i fødevareemballage i betydningen i forordning 1935/2004/EEC skal registreres, men kemikaliesikkerhedsrapporten behøver ikke omfatte vurderinger af risici for menneskers sundhed
-
SKY-LIGHT bruger kun hjælpestoffer, som er købt i et EU-land og er derfor downstream bruger af disse. Som downstream bruger skal SKY-LIGHT ikke selv registrere hjælpestofferne.
-
SKY-LIGHT anvender ikke mærkningspligtige råvarer i produktionen af fødevareemballage.
Vi har en tæt dialog med vores leverandører for at sikre, at de også i fremtiden kan levere de polymere og kemiske stoffer, vi bruger i vores processer og produkter, og at alle stoffer bliver preregistreret i henhold til EU lovgivningen.
SKY-LIGHT har etableret et kemikaliestyringsprogram, der indeholder registrering, vurdering og evt. substitution af mærkningspligtige stoffer hvor det er teknisk muligt.
Hjælp til REACH:
SKY-LIGHT får hjælp til REACH gennem vores medlemskab af Plastindustrien i Danmark og gennem den europæiske forening for plastforarbejdende virksomheder, EUPC.
Derudover holder vi os orienteret om REACH gennem Miljøstyrelsens helpdesk www.mst.dk og via det "Europæiske Kemikalieagentur" på www.echa.europa.eu.
Har du spørgsmål til, hvordan SKY-LIGHT arbejder med REACH, er du velkommen til at kontakte Michael Kristensen – mk@sky-light.dk
|